TRADITIONER

På denne side kan du læse om:

  • Traditioner for hele skolen

Traditioner

Hvert år har vi faste projekter og traditioner, som vi gentager år for år. Projekter og traditioner er en stor del af Lilleskolens kultur og helt specielle ånd.

Vi starter hvert nyt skoleår ved flagstangen med at sige ”goddag igen” og modtage alle nye elever. De nye 0. klasser får en rose af 10. klasserne. Vi synger vores helt egen ”Læsesangen”.

Vi holder af traditioner – men vi kan også lide nyt. Så en gang imellem laver vi lidt om. Men vi holder fast i:

  • Alle klasser er på lejrskole hvert år – i 0. er det fx en overnatning på skolen. I 10. er det udveksling med Hviderusland.
  • Vi synger tit og gerne – og vi har vores fælles danse.

Årets plan lægger vi i aktivitetskalenderen, så alle har mulighed for at følge med.

Vi siger farvel og tak for i år og tager afsked med afgangseleverne ved en sommerfest, hvor 0. klasserne planter ”deres” træ.

Projekter

Vi tror på, at vi lærer bedst når vi arbejder undersøgende og i fællesskab med andre. Derfor arbejder vi meget i grupper og med projekter i alle klasser.

Vores projekter er både i klassen alene og for flere klasser i fællesskab – det kommer an på emnerne, der strækker sig fra fx kæledyr i indskolingen til Europas miljø i overbygningen.