VORES FYSISKE RAMMER

Vi bor midt i en gammel frugtplantage, lige ved siden af ”Stenhus Gymnasium & HF”, så vi udgør et helt lille studieområde med masser af børn og unge.

Vi har en sikker skolevej med gode gang- og cykelstier og bus og togtrinbræt i kort gå-afstand. Så der er mange måder at komme nemt og sikkert i skole på.

På denne side kan du se de omgivelser vi har på skolen:

  • Bygninger
  • Udearealer
  • Shelters og udeliv

Bygninger

Bygninger

Vi begyndte som en meget lille skole i en gammel villa, men nu er vi blevet større og har mange bygninger beliggende rundt i vores naturskønne område. 

Vi har hal, køkken, drama- og musiklokaler, naturfagslokale og multirum, som vi alle sammen bruger. Vi har mange klasselokaler, som er fordelt i gamle og nyere bygninger på matriklen. 

Vi er opdelt i trin, men vi lægger stor vægt på, at det også er muligt at mødes på tværs af trin på inde og udearealer. 

Udearealer

Udearealer

Vores hyggelige og udfordrende udearealer kalder på fri leg og læring i naturen.

I haven ved den gamle villa har vi en ”græsplæne” og gamle frugttræer, der er gode at klatre i. Lige ved siden af er ”Øderen” (et mindre skovområde).  I ”Øderen” og ”Urskoven” laver vi rollespil, leger fantasilege, bygger huler, og hvad vi ellers lige synes.

På den store bakke kælker vi om vinteren, holder fællessamlinger for skolen og de mindste ruller ned ad den efter høstfesten.

Vi har også en legeplads med gynger, rutchebane, svævebane, bålpladser, bålhytte, boldbaner, osv.

Shelters og udeliv

– Udeundervisning året rundt.

På skolen har vi 4 shelters, som kan bruges til ophold dag og nat og ikke mindst til undervisningsaktiviteter.

Når man befinder sig i dette ’rum’, vil resten af verden blive lukket ude.  Selvom vi er beliggende i Holbæk by er man her omgivet af træer og ser kun himmel og alt det grønne. At være ved og i de 4 shelters giver ro og mulighed for at være tæt sammen om udeaktiviteter.

Vore shelters er bygget med støtte fra SparNord og Friluftsrådet.

Find retningslinjer for brug af shelters her